FORENINGEN AF PARCELEJERE ...

Foreningen er stiftet den 17. november 2013 for at styrke kontakten og kommunikationen mellem Parcelejere med naboskab til flodemålsarealet ejet af Mørdrupgaard I/S.
 
Parcelejerne repræsenteres gennem Foreningen ved tre på Fællesmødet valgte medlemmer. Repræsentanterne er på valg hvert andet år. To i lige år og en i ulige.
  
Foreningens navn er: Foreningen af Parcelejere ved Buresø, Jørlunde Overdrev.
 
Foreningens formål er at være en sammenslutning for ejerne af ejendomme med adresse på Plantagevej, Tjørnevej, Birkevej og Buresø, 3550 Slangerup med tilkøbte tinglyste rettigheder om ret til båd og bro i Buresø samt ret til pleje af flodemålsarealet (bredearealet) mellem parcelejerens grund og Buresø, matrikelnummer 63a, b (delvis) og c, Jørlunde By, Jørlunde i henhold til de tinglyste servitutter på ejendommen matr. nr. 50a m. fl. Uggeløse By, Uggeløse, beliggende Mørdrupvej 5, 3540 Lynge (Mørdrupgård) m.fl. i overensstemmelse med vedlagte brugsaftale vedr. båd og bro ved Buresø.
 
Stiftelsen af Foreningen var i 2013 et krav fra Mørdrupgård I/S til parcelejerne, for at disse kunne opnå købsadgang med  tinglysning af pleje-, båd- og brorettigheder. Båd- og brorettigheder kan dog kun opnås ved samtidig køb af plejerettighed.
 
Mørdrupgård I/S ønsker at flest mulige parcelejere med naboskab til flodemålsarealet på strækningen fra Plantagevej 12 til Buresø 12 bliver medlemmer.
 
Foreningen arbejder uden budgetter, regnskaber og honorarer. Foreningens vedtægter omfatter ikke økonomiske forhold mellem Foreningen og Mørdrupgård I/S.
 
 
 
 
 

Kontakt

Webmaster Lars Haugaard  | Tlf.: +4521222415 | kosovolars@hotmail.com